Forudsætninger

Det er vigtigt fra starten at gøre sig klart, at der er store omkostninger både økonomisk, familiemæssigt og tidsmæssigt forbundet med at lære at flyve.

Man skal VILLE det, ellers kan man let løbe surt i det hele, - de mange aftener hjemmefra til teoriundervisning og radiokursus, de mange girokort som skal betales og alle de andre (mere fornuftige) ting som man kunne eller burde tage sig af istedet: familien, haven, det utætte tag, o.s.v.

Det er selvfølgelig ikke nok, at man selv er indstillet på at man VIL gennemføre det, det er lige så vigtigt, at familien er indforstået fra starten med omkostningerne (og de senere fornøjelser).

Helt uforberedt var min familie dog ikke, da jeg i en 3 års tid har fløjer drageflyvning (hanggliding) sammen med min svoger Poul og har haft mange herlige flyvedage i det midt- og nordjyske.

Til forside