|
Endelig skal jeg begynde den praktiske del af flyvningen. Vi elever har nu fået fremvist maskinen og har fået gennemgået de forskellige checklister. Udvendig check, dræning o.s.v. forstås og nu brænder vi kun efter at komme op i vort rette element (!) og finde ud af at styre rundt med vidunderet (en ydmyg Cessna 172); - det kan da vel ikke være så hulens svært. Min ven Søren og jeg er i hvert fald helt sikre på, at vi snart skal få lært det bevingede apparat at flyve ordentligt... Hele familien er troppet op for at nyde mine første præstationer, som indledes med at jeg får sikkerhedsselen til at hænge udenfor døren og sætter hovedtelefonen bagvendt på hovedet - nå, man kan vel ikke vide det hele allerede den første gang, så lad os nu komme af sted. Instruktøren starter op, kører hen til en gul streg som han af en eller anden grund kalder "venteposition". Her gennemgår han forskellige procedurer hvorunder han bl.a. uhæmmet gasser motoren op på 1.700 omdrejninger en tid uden at vi rører os ud af flækken selv om hele flyet ryster af indestængt energi. Han opgiver tilsyneladende at få flyet i bevægelse, for pludselig tager han omdrejningerne af til omkring tomgang. Jeg nænner ikke at afsløre for ham, at det hele skyldes at håndbremsen er trukket og han opdager det da også selv efter forgæves at have trykket på forskellige knapper og undersøgt instrumenterne. Altså løsner han diskret håndbremsen og vi kører efter lidt radiosnak ud på banen. Jeg får lov til at styre medens vi kører ud til baneenden - det er en underlig fornemmelse at styre med fødderne og ikke helt let, så vi sejler lidt frem og tilbage over midterstregerne. Vel for enden af banen drejer vi rundt og gør klar til starten, instruktøren tager over, giver fuld gas og svinger os i luften. Herligt. I sikker højde får jeg lov til at styre og det forløber helt fint med rolige drej, men det overrasker mig en del, at når man gør 1 ting, så gør flyvemaskinen mindst 2 ting. Når jeg drejer taber jeg også lidt højde og når jeg stiger drejer skidtet mod venstre...mystisk, - der må være et eller andet galt med flyet? Eller er det mig, der har noget at lære ? Det ser lettere ud, når instruktøren med to fingre på rattet drejer, stiger og ændrer hastighed, så jeg prøver at slappe lidt mere af i hænderne og koncentrere mig lidt mere om at gøre det rigtigt. Nu går det bedre, men jeg laver retfærdigvis også kun bløde drej med kun 10 - 15 graders krængning. Jeg er højrehåndet og skal nu til at oplære min venstre hånd i at være den styrende hånd på rattet, for skal styre med venstre og lave alt andet med højre hånd: give gas, checke og justere instrumenter og radioanlæg , skrive ned, betjene kaburatorforvarmeren og benzin/luft - blandingsindstillingen, følge med på kortet og meget mere.... Det går alt for hurtigt. Den første times flyvning er overstået og vi lander (OK. instruktøren lander!) . Der er ingen til at tage imod mig på pladsen, ingen som jeg kan underholde med interessante og spændende beretninger om min flyvetur. Jeg kan stærkt anbefale kommende pilotelever at sørge for at have et lydhørt (og gerne beundrende) publikum parat efter landingen, for man brænder efter at videregive sine mange oplevelser med det samme, ledsaget af illustrerende armbevægelser for at tydeliggøre de mange manøvrer. |