PA28

Jeg har nu fløjet luften tynd med familie og venner og har også fløjet en del firmaflyvning for det firma, hvor jeg er ansat. Det har været dejligt at sidde bag roret og jeg kan mærke, at jeg bliver lidt bedre hver gang. Men det er ofte et stort besvær at leje en C172 lige når jeg har brug for det og når vejret skikker sig, for der er for indeværende ingen her i Randers, der lejer Cessna'er ud.

Derimod er der lejlighed til at leje Piper PA28 og jeg har længe gået med tanken om at lære en sådan at kende. Jeg har nu fået en aftale med den lokale flyveskole om omskoling og sætter mig grundigt ind i den udleverede flyvehåndbog. Tilsyneladende er der ikke de store forskelle, - Piperen kan laste lidt mindre og hastighederne er en smule anderledes, men det ser ikke så umuligt ud.

Instruktøren overhører mig i flyets præstationer og begrænsninger og da han er tilfreds sætter vi os ind ('kravler ind' er måske et bedre udtryk, når man er vandt til bare at åbne døren i Cessna'en og sætte sig ind) og lukker cockpittet. Jeg skal lige bruge nogle minutter til at gøre mig fortrolig med instrumentpanelet og betjeningsgrebene, - her er en anden slags throttle end jeg er vandt til og tingene sidder på lidt andre positioner, men i øvrigt er det ret nemt at sætte sig ind i, for grundlæggende er det jo det samme som i Cessna'en.

Jeg starter maskineriet og taxier til opvarmning, herefter ud på banen og giver fuld gas. Nå, den vil ihvert fald gerne have godt med højre ben under start, - det så vist ikke for pænt ud, men opad går det og vi laver lidt airwork. Så ind til landing. Jeg husker pænt de rette hastigheder (på denne aktuelle maskine er de i miles, men det er ligemeget) og lander for første gang. Jeg er vandt til elektriske flaps og er spændt på hvordan jeg kan håndtere de manuelle flaps, som denne maskine er udstyret med, men det går fint og til min glæde ændrer den ikke ret meget på trimmet selv med fulde flaps i modsætning til Cessnaen, som skal trimmes grundigt om. Men det er altså også nogle små flaps sammenlignet med Cessnaens store fowler-flaps  Da jeg flarer kan jeg ud af øjenkrogen se, at det går støt nedad og vi lander med et lille bump. "Fint", siger instruktøren og vi går op igen.

Nå, - jeg syntes ikke, det var så fint, - jeg er vandt til at flare Cessnaen blødt ned på banen, men det er nok de store flaps, som gør forskellen. I øvrigt overraskede det mig, at Piperen var så villig til at sætte sig, - jeg havde troet, at der var større virkning fra ground-effect på det lavvingede fly end på den højvingede Cessna (nogle gange VIL Cessnaen bare ikke ned hvis den kunne undgå det), men vingebelastningen er lidt større på Piperen og det er måske også en af grundene.

Ok, - vi flyver igen og jeg lander nogle flere gange og nyder flyvningen, flyet er meget let på rorene sammenlignet med C172 og det er en fornøjelse i drej at man faktisk kan se hvor man drejer hen og ikke får lukket af for udsigten som i C172. Snart er det hele ovre og både instruktøren og jeg er tilfreds.

Jeg har siden omskolingen fløjet både korte og længere ture i Piperen og synes vældig godt om den. Jeg vil ikke blandes ind i de stående diskussioner om hvad der er bedst, C172 eller PA28, jeg foretrækker dem begge. Dog har jeg en gang imellem brug for noget, der kan flyve lidt hurtigere til de lange ture og jeg har allerede luftet tanken om en omskoling til PA28R-180....det bliver nok det næste trin på stigen.