Skoling #12

Elendigt vejr har forhindret flyvning de seneste par uger, men nu lysner det. Min ven og elev-kollega Søren og jeg har fået overtalt instruktøren til at flyve en lang navigationstur med os, - fra Skive via Roskilde til Rønne. Tilbage igen fra Rønne via Odense til Skive.

Vi har nu haft flere dage til at forberede turen og alle beregninger er gjort da vi i godt humør kører til Skive. Søren skal flyve den første strækning og jeg skal flyve os hjem igen. Udmærket, - for man lærer faktisk også en del ved at sidde bagi. Flyet checkes grundigt inden start (som altid!), vi stiger ombord,  Søren gennemgår startprocedurerne og hiver os i luften med kurs mod Roskilde. Der navigeres og noteres tider medens det smukke landskab passerer under os og ved Jyllands østkyst stiger han til betryggende højde, så vi kan glide ind til land, hvis uheldet skulle være ude og motoren stopper. Det gør den heldigvis ikke og efter få minutters flyvning er vi nået så langt, at han begynder nedstigningen og vi kommer ind over Sjællands vestkyst i 2.500 fod. Vi fortsætter hen over det ukendte landskab (vi har kun fløjet i Jylland endnu) og Søren navigerer og kommunikerer alt det, han har lært. Kommunikationen er vanskelig, for controleren hos Copenhagen Information råber så højt i sin mikrofon at hun forvrænger lyden totalt. Endelig kaldes Roskilde og i 1.500 fod går det nu det sidste stykke ind mod banen hvor Søren sætter maskinen smukt.

Ind og betale og ud til maskinen igen. Vi taxier ud til opvarmningen, får tilladelser og Søren starter, nu med kurs mod Køge, hvor han drejer stik øst mod Sveriges kyst. Vi flyver ubehageligt lavt (1.500 fod) hen oven vandet og passer grundigt på ikke at komme ind i Kastrup's kontrolzone. Endelig rammer vi kysten ved Vellinge og går nu via Sveriges sydkyst frem til Ystad hvor vi går direkte mod Rønne efter at have fået tilladelse til at gennemflyve ES R55 - områderne. Vi har længe kunnet se Bornholm og vi kan se øen komme nærmere og nærmere mens vi stiger til 5.500 fod. Søren kalder op og nu begynder vi nedstigningen mod rønne. Flot flyveplads. Søren går i trafikrunden og lander.Mens instruktøren tanker op, går Søren og jeg ind og betaler. Søren debriefes mens vi spiser vore madpakker i cafeteriaet og jeg afleverer flyveplan.

Så er det endelig min tur. Op i flyvemaskinen, gennemgå startproceduren, kommunikere, varme op og op i luften. Ind på track og så stiger vi stille højt op. Den (næsten ) samme tur hjemad igen, dog fortsætter jeg hen ove Køge og følger et godt stykke motorvejen forbi Ringsted og Sorø. Jeg melder ud til Copenhagen Information nord for Slagelse og kommer ud over vandet ved Musholm bugt. Der bliver nu ret diset og jeg må meget mod min vilje søge nedad. Jeg kan se, at instruktøren kigger vurderende på mig, men jeg har beregnet, at det er forsvarligt at fortsætte i 800 fod og beslutter mig til at styre mod Kerteminde. Langsomt dukker Kerteminde op i horisonten og vel fremme   kalder jeg Odense og får tilladelse til at komme i kontrolzonen. Nu gælder det bare om at finde Odense lufthavn, men selv om jeg synes, at jeg burde kunne se den, er den ikke til at få øje på. Nu er jeg ved at være tæt på, og har stadig ikke kunnet finde flyvepladsen. Jeg søger og spejder og endelig får jeg øje på pladsen. Det ser rimeligt ud. Kalde op, ind på finale og lande. Så det sædvanlige: ind og betale og ud til maskinen igen. Op i luften og mod Skive. Turen hjem er ikke værd at fortælle om, bortset fra at jeg navigerede som efter en snor og landede pænt. Men selv om hele turen kan synes begivenhedsløs, så var den guld værd for os elever. 2 timer ved roret uden fejltagelser viser at vi efterhånden er ved at have lært noget! Og endelig var det for en sjælden gangs skyld en hyggelig tur, hvor vi alle småsnakkede og nød udsigten, - alt i alt en dejlig tur.