skoling17

Skoling #17

Nu nærmer dagen for den endelige prøve sig, datoen er fastsat, prøvegebyret er indbetalt og så gælder det den sidste afpudsning af evnerne og den sidste aflusning af unoderne.

Instruktøren er med i flyet for at lege censor, vi lader som om det er en rigtig eksamen og jeg bliver gennemgået i teorispørgsmål, må forklare min udregnede flyveplan og vægtberegning inden 'censor' stiller det vigtige spørgsmål, som det for alt i verden gælder om at svare rigtigt på: "Må du flyve i dette vejr ?" I dag er der ingen tvivl, vejret er fint på hele den planlagte tur med højt skydække, god sigt og kun ca. 10 knob vind, så mit svar er et klart ja!

Så vi trasker ud til 'min' trofaste flyvemaskine, der har givet mig så mange timer med uforglemmelige oplevelser og starter op. 'Censor' har oplyst, at han ikke vil sige ret meget på turen, blot tage notater og nu og da give forskellige opgaver, så jeg vælger at ignorere ham og flyve som om jeg er alene. Jeg gennemgår som sædvanligt det udvendige check meget omhyggeligt og checker som altid oliestanden med målepinden og benzinstanden ved at kigge ned i begge tanke inden vi sætter os ind.

Min tur går fra Skive via Hammershøj og Hobro til Farsø og hjem igen, men jeg ved godt, at der sikkert bliver lavet en del om undervejs. Afsted går det og hurtigt på track mod Hammershøj med 105 knob. Fremme ved Hammershøj drejer jeg nordpå (efter at have sagt "udkig" og set mig for inden jeg drejer) og det går støt fremad. Lige før Hobro siger 'censor' at vi istedet skal flyve til Ålborg. Ikke noget problem, - jeg har AAL på VOR'en og indretter mig efter den nye kurs.

Så meddeler 'censor', at Ålborg har meldt om skyer i 700 fod og at der ret forude er endnu lavere skyer, men ovre til venstre er der vistnok bedre."Hvad vil du gøre ?" Jeg studerer kortet for hurtigt at danne mig et overblik over minimumshøjderne, samtidig med at jeg går lidt mod venstre over mod det 'vistnok bedre' område. Jeg siger, at under de forhold og uden helt præcist at kende den gældende METAR for Ålborg er jeg ikke indstillet på at gå videre nordpå. "Men måske er der bedre lidt længere fremme" lokker 'censor'. Jeg går ikke i fælden: Jeg flyver ikke ind i vejr, jeg ikke kender for så at blive lukket inde af nedsynkende skyer, så jeg siger at jeg under de givne omstændigheder ikke vil flyve længere nordpå. "Hvad vil du så ?" Jeg siger, at jeg enten vil returnere til Skive eller vil gå til min alternative flyveplads Aars. "Jamen så flyv til Aars" og det gør jeg så uden problemer, for selv om jeg aldrig har været på Aars tidligere, er det nemt at navigere dertil ligesom det er nemt at lande på den lange bane.

Op igen og afsted tilbage mod Skive. Så sker det uundgåelige: Motorstop! Motoren gisper ynkeligt et par gange og går så helt ned i omdrejninger, kun drevet rundt af fartvinden på propellen. "Trimme, dreje, vælge" lyder det automatisk fra min mund medens jeg hurtigt trimmer til bedste glid, drejer over mod vinden og vælger en passende bred mark til nødlanding samtidigt med at jeg starter fejlsøgningen. Meget hurtigt konstaterer jeg, at 'censor' har set sit snit til at stille tankvælgeren på "OFF", så motoren er død af tørst; - om på "BOTH" med den og den tørlagte motor vågner op igen med et brøl. Godt nok.

Så vil han gerne se et par stalls og jeg går for fuld gas højere op, holder udkig, laver kabinecheck (for løse genstande) tager gassen af og trækker næsen op til stall. Jeg holder vingerne horisontale med SIDERORET og ikke med krængerorene som man ellers kunne være fristet til og da vi til sidst staller og falder ud af himlen som et flygel, når jeg at reagere med fuld gas og samler lidt fart op inden jeg igen løfter næsen lidt, så højdetabet ikke bliver ret stort. Osse godt nok.

Videre. Endnu et motorstop, denne gang får på straks at vide, at fejlsøgningen er forgæves, så jeg koncenterer mig om at nødlande korrekt. Jeg lader som om jeg kalder mayday og leder efter et sted at nødlande. Desværre er der ikke mange gode marker at vælge imellem, men jeg udser mig dog en rimeligt passende en og lægger an til landing: ind til kardinalpunktet i ca. 1000 fod, rundt på base og finale, ud med nødvendig flaps og roligt nedad med sigtet fæstnet på landingspunktet. Det ser godt ud, vi afbryder og kravler hurtigt op i højden igen, hængende i propellen.

Så blindflyvning, opretning fra unormale flyvestillinger og de evindelige drej 30 grader og 45 grader. Instruktøren (censor) er nu blevet træt af legen og spørger mig om jeg ved hvor jeg er. I løbet af den megen snurren rundt har jeg mistet orienteringen, men ved at krydspejle AAL VOR og RAM VOR kan jeg i løbet af kort tid udpege på kortet hvor vi befinder os. Vi kigger os omkring på landskabet og ser at det passer, så nu går det hjemad. Hjem til landinger med motor/uden motor/ med flaps og uden flaps. Men så orker vi heller ikke mere for i dag; nu venter flyveprøven forude og jeg må hjem og finpudse teorien.