Skoling #4

Det er efterhånden blevet næsten rutine at starte op, kommunikere, taxi'e og starte. Når jeg skriver næsten, er det fordi det endnu ikke sidder på rygraden at holde rorene korrekt op mod vinden under taxi og det hænder osse en gang imellem at jeg glemmer at se mig grundigt for inden jeg kører ud på banen, men starterne er ret gode.

I dag skal jeg fra Randers til Århus lufthavn, - den tidligere Tirstrup lufthavn. Det er et herrens vejr, men instruktøren siger, at det er fint nok til at flyve i så vi svinger op i luften og laver det sædvanlige airwork undervejs. Det er min gode ven Søren som flyver i dag og jeg sidder på bagsædet og nyder turen medens jeg tager ved lære. Det er højst ubehageligt at sidde i bagsædet når der stalles og sideglides så selv om Søren har fuldt styr på tingene er jeg glad da han lander i Århus på en vidunderlig lang bane. Vi tanker op og medens en regnbyge driver forbi betaler vi benzin og startafgift og må indse, at med den pris på startafgiften bliver det ikke til flere landingsøvelser eller skoling i Århus. Vi skynder os af sted igen og flyver mod Viborg som har en udmærket græsbane.

Mere airwork og mere ubehag på bagsædet. Søren lander nogle gange i Viborg og det går helt fint. Vi lander en sidste gang og sætter os i klubhuset for at slappe lidt af. Her er ret hyggeligt, med adskillige motor- og svævefly på pladsen. En venlig person beder os huske at tage et girokort og indbetale 40 Kr. totalt i startafgift og vi betaler selvfølgelig med glæde.

Så er det min tur til at flyve og jeg glæder mig til dels at starte på græs for første gang og dels til at give Søren nogle ubehagelige ture på bagsædet!

Jeg husker at holde rattet godt tilbage under taxi (for at aflaste næsehjulet), for der er lidt ujævnt det første stykke. Det rusker lidt mere i understellet, men ellers er der ikke den store forskel fra en asfaltbane så vi kommer fint i luften op til det evindelige airwork. "Nu kan du så selv finde til Randers" siger instruktøren og læner sig tilbage. Jeg har styr på navigationen og finder let en kurs hjem, der er heller ikke megen afdrift, så det bliver en hyggelig tur hjem. Langs motorvejen sætter jeg farten ned til 90 knob og det er skægt at se, at enkelte bilister har stor fornøjelse af at køre fra os.

Jeg får øje på Randers flyveplads og kalder op. Intet svar. Jeg kalder op igen. Og igen! Nu har jeg kaldt op 3 gange uden at de har gidet svare nede fra pladsen - det er simpelthen for ringe. Instruktøren oplyser, at når jeg ønsker at tale med Randers flyveplads, kan det være en fordel at indstille radioen på frekvensen for Randers flyveplads. Øhhh...den er svær at give igen på. Forlegen indstiller jeg radioen på den korrekte frekvens og får straks svar fra flyvepladsen. Øv, sikke noget brok! Til gengæld laver jeg for en gangs skyld en flot landing.