|
Efter en periode med dårligt vejr
er jeg nu kommet i gang igen. Jeg kører til Skive og øver
landinger, landinger og landinger. Det begynder at dæmre
for mig: jeg bruger pedalerne for lidt og for forsigtigt. Der
skal trædes grundigt til en gang imellem for at få
bæstet til at lystre i sidevind, men de mange
landingsøvelser giver mig efterhånden en vis
sikkerhed under indflyvningen. Selve landingen er efterhånden
også ved at være fornuftig, - seismografen ovre på
Risø slår nu næsten ikke engang halvt op på
Richter-skalaen når jeg rammer banen! Jeg er slem til at tage for lidt hensyn til afdriften når jeg går fra medvindsbenet over på base og må gang på gang lave store uskønne pæresving for at komme ind på finalen. "Du skal lade være med at lave alle de pæresving", siger instruktøren, "nu skal jeg vise dig hvordan!". Han overtager styringen og flyver ind på medvind, så på base og derefter laver han til min store (u-udtalte) fornøjelse et nydeligt pæresving ind på finalen! Altså videre med øvelserne: medvind, base og finale. Krabbe lidt sideværts mod sidevinden ned på finalen, lidt før banens begyndelse rette op med pedalerne så jeg flugter ret med banen og krænge mod sidevinden for at styre sideværts, - det er ikke let og det er ikke behageligt, for jeg flyver således med krydsede ror (f.eks. pedal til højre og krængeror til venstre) medens turbulens slår til maskinen fra forskellige vinkler, - endelig flare og landing først på det hjul, som er i vindsiden, derefter det andet hjul og til sidst næsehjulet. Flaps op, forvarmer ind, fuld gas og op igen til en ny omgang. Pyha. Nå, men det lykkes mig undertiden at lande ganske blødt, så jeg er ved at kunne det. Næste dag står der navigationstur på programmet. Jeg har det hele parat: Vægtberegninger, driftflyveplan og ATC-flyveplan. Turen går fra Skive via Farsø til Thisted. Jeg starter ud medens instruktøren tavst overvåger min navigation og flyvning. Det går rigtigt fint og jeg holder (næsten ) mine udregnede tider, udregner tiden til næste rapportpunkt, husker mine cruise-check og passerer præcist hen over Farsø. Så videre mod Thisted. Det går fint og min kommunikation er helt fin. Jeg lander i Thisted og vi holder en kort pause hvor vi taler om turens forløb. Hjemturen går via Ramme VOR til Skive, men kort efter starten begynder skyerne at synke ned og jeg meddeler til sidst, at jeg ikke kan nå helt frem til Ramme da jeg ikke kan holde min minimumshøjde. Instruktøren er enig og jeg lægger kursen om mod Skive og navigerer dels visuelt, dels med ADF og dels med VOR frem til Skive hvor jeg lander. Under denne flyvning øver vi en del airwork, drej, stall, blindflyvning, langsom flyvning m.m., - øvelser som jeg er godt træt af allerede. I det hele taget er det et ret hårdt arbejde at lære at flyve; man er konstant til eksamen og under overvågning og instruktørerne finder på mange narrestreger som f.eks at tage al gassen fra motoren og sige "Motorstop! Nu har du 4 minutter inden du rammer jorden! Hvad vil du gøre?" Så er det bare med at reagere, trimme til bedste glid, dreje og vælge en stor mark, checke fejlkilderne og søge at genstarte, kalde Mayday og søge ind mod marken til en landingsrunde der ligner en almindelig landing så meget som muligt (fordi det kender man grundigt) "3,5 minutter!" Altsammen helst samtidigt og medens instruktøren stresser mig. "3 minutter!". Jeg kæmper hårdt, - hvordan var det nu vinden var? Jeg vil gerne lande så ret mod vinden som muligt. "2,5 minutter" Jeg tror, jeg har den nu; er der råd til flaps nu eller er det for tidligt ? Nå skidt jeg sætter 10 grader flaps for marken er tæt på,"2 minutter" - det ser rimeligt ud 20 grader flaps og det går roligt nedad. 30 grader flaps, - jeg tror, jeg når det "1 minut!" - aaarhh det bliver kun lige at jeg kan nå det, jeg skulle ikke have sat det sidste flaps så tidligt. "Op igen!" Inden vi kommer under 500 fod over terræn gir jeg fuld gas og begynder at stige op igen. Instruktøren meddeler, at jeg klarede den, men kun lige. Det er noget vi kommer til at øve mange gange før det er helt i orden. |