|
Blindflyvning: I dag skal jeg flyve blindflyvning og jeg forventer, at det bliver svært. Vi starter op som normalt og næppe er vi i sikker højde, før instuktøren begynder at tildække ruderne i mit synsfelt med flyvekort, redningsveste og mapper. Han rækker mig et par briller, som kun tillader mig at se instrumenterne og efter at have taget dem på, kan jeg nu kun orientere mig gennem instrumenterne. Under flyvningen holder instruktøren nu udkig og sikrer, at vi ikke støder sammen med andre, men det er mig, som skal flyve og holde både kurs og højde som normalt. Jeg skal koncentrere mig om den kunstige horisont, højdemåler,gyrokompas og fartmåler medens han kommanderer forskellige kurser, manøvrer og højder. Det er faktisk ikke så svært som jeg havde forventet, for der flyves kun med små, rolige rorudslag og krængninger omkring 10 - 15 grader, så det bliver er udmærket tur hvor det lykkes mig at gøre det hele rigtigt. Efter lang tids flyvning overtager instruktøren styringen og forsøger først at forvirre mine sanser ved at foretage nogle voldsomme manøvrer og derefter bringe flyet i en højst usædvanlig flyvestilling, f.eks. i et meget krapt drej samtidig med en meget stejl stigning. Med flyet i denne stilling får jeg styringen igen og skal hurtigt og kun ved instrumenternes brug bringe det tilbage til normal flyvestilling. Hmmm - det kan godt være lidt svært at reagere korrekt straks man får roret igen, men efter et antal øvelser har jeg styr på det. Det vigtigste er at få konstateret om man er i en stigning (og på vej til et stall) eller i et dyk (og på vej til et overspeed). Alt efter dette skal der enten gives fuld gas eller gassen skal helt ud til tomgang, - derefter rette op til normal flyvestilling. Det er til at finde ud af, det eneste problem er, at der skal reageres rigtigt lynhurtigt. Alt i alt gik det helt fint, men det er dejligt at få brillerne af og afdækningen væk så jeg igen kan orientere mig visuelt. Vi flyver lidt mere airwork og for en gangs skyld er mine 45 graders cirkler og ottetaller i orden. Så tilbage mod flyvepladsen og lave mærkelandinger. Jeg går på medvind og ca. ud for baneenden tages gassen helt af (simuleret motorstop) og nu gælder det om at svæve ned til landing omtrent som ved en normal landing: ind på base, vurdere hvornår der kan sættes flaps og hvor meget, vurdere om man kan nå ind, ind på finale og vurdere det hele igen...Heldigvis behøver landingsrunden ved mærkelandinger ikke at være pæn 'firkantet', man må gerne skrå ind mod banen fra base til finale hvis det kniber med at nå ind, men det er vanvittigt svært at vurdere og vælge rigtigt for der er kun 1 chance, jeg må ikke støtte med motoren (den er jo død). Nogle gange går det bedre end andre gange. Det er ihvert fald noget, som skal øves meget. Næste gang, skal jeg øve mærkelandinger igen. Det er spændende, med det er ikke sjovt!
|